IT-udviklere søges til Letpension
Er du IT-udvikler med stort drive, der vil arbejde med store komplekse løsninger? Brænder du for at bruge din erfaring og viden til at skabe innovative IT-løsninger? Lyder fleksible arbejdstider, mulighed for at arbejde hjemmefra og central beliggenhed tæt ved metro attraktivt? Så læs med her.
Letpension formidler PFA’s pensions- og forsikringsprodukter samt leverer digitale rådgivningsløsninger til 13 danske pengeinstitutter. Letpension har et ambitiøst vækstmål, som skal understøttes med nye produkter og digitale løsninger. Letpension søger derfor erfarne IT-udviklere, som skal være med til at bygge fremtidens pensionsløsninger.
Dine opgaver
I Letpension er der i alt 40 personer, som i tæt samarbejde med PFA, samarbejdende pengeinstitutter og datacentralerne Bankdata, SDC og BEC står for drift og udvikling.
Som IT-udvikler i Letpension vil du indgå i et af vores agile udviklingsteams, og dine primære opgaver vil være at:
- vedligeholde og lave ny udvikling til vores eksisterende portaler
- være med til at forbedre Letpensions agile udviklingsproces, herunder de værktøjer vi bruger
- bidrage med input til den videre udvikling af vores fremtidige produkter og rådgivningsløsninger
- kvalitetssikre vores kode, så den er unittestet og efterlever SOLID principperne gennem review af pull requests.
Dine kvalifikationer
Du er vant til at arbejde med større og komplekse løsninger. Du har formentlig 7+ års erfaring, som C#-udvikler. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi er dog adskillige dataloger og civilingeniører, så du får lejlighed til at sparre med mange engagerede og dygtige kolleger, som har mange års erfaring i branchen og som udviklere/arkitekter.
Vi er et microsoft-hus så vores stak er følgende:
- C# og .NET (framework 4.7.1 og .NET6)
- Visual Studio
- MS SQL
- Open API / Swagger
- ASP.NET
- Azure DevOps
- Git
- Jira
Vi lægger vægt på, at du:
- kan arbejde struktureret, selvstændigt og er initiativrig
- kan tage ansvar for dine opgave
- kan håndtere mange bolde i luften og samtidig få opgaver afsluttet
- har lyst til at bidrage til den gode stemning og kan smile, også når der er travlt.
Har du erfaring indenfor pensionsområdet er det et plus, men det er ikke et krav.
Letpension tilbyder
- Spændende og varierede arbejdsopgaver samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et stærkt fagligt miljø
- Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
- En virksomhedskultur karakteriseret ved tillid, ansvar, professionalisme og fællesskab
- En flad organisation med stor grad af uddelegering
- En dynamisk virksomhed, der længe har været i en positiv udvikling, og som har et meget ambitiøst vækstmål.
Adresse
Sundkrogsgade 4, 2100 Østerbro – 4 minutters gang fra Nordhavn Metro. Vi flytter til sommer ind i samme bygning som PFA.
Interesseret?
iHeadHunt varetager rekrutteringen, så send dit CV til je@iheadhunt.dk eller kontakt Joanna på +45 91870082 for at høre nærmere.
- Locations
- Letpension - 2100 Østerbro - Copenhagen

Letpension - 2100 Østerbro - Copenhagen
About iHeadHunt
IT-udviklere søges til Letpension
Loading application form