Forretningsansvarlig for IT og digitalisering i Letpension
Vil du være med til at automatisere Letpensions arbejdsgange og udnytte mulighederne i Microsoft 365, Power Platform og AI/Copilot?
Letpension søger en profil, der har en naturlig interesse for IT og digitalisering og er nysgerrig på de muligheder, som nye teknologier giver. Du kan godt lide at undersøge, hvordan digitale værktøjer kan gøre hverdagen lettere og løse konkrete udfordringer.
Som forretningsansvarlig for IT og digitalisering får du en central rolle som bindeled mellem forretningen og vores IT-leverandør. Du skal forstå forretningens behov, selv arbejde med digitale løsninger og være med til at omsætte mulighederne i automatisering og AI til konkrete forbedringer. Samtidig sikrer du, at opgaverne bliver fulgt til dørs i samarbejde med vores leverandør.
Du bliver en del af teamet Support & Compliance, som består af fem kolleger, og du kommer til at referere til chef for Support & Compliance, Jette Hansen.
Om jobbet
Der er tale om en nyoprettet stilling, og du kan derfor være med til at præge den. Omkring 70 % af tiden vil du arbejde med digitalisering, automatisering og kontakten til vores IT-leverandør. De resterende cirka 30 % går med IT-administration, som også er en vigtig del af rollen.
Du får ansvaret for en bred og varieret opgaveportefølje med fokus på følgende områder:
Digitalisering og Power Platform
Identificere muligheder for automatisering og procesforbedringer.
Udvikle automatiseringer i Power Automate, der reducerer manuelle arbejdsgange.
Udvikle og vedligeholde Power BI-rapporter og dashboards til ledelse og forretning.
Understøtte data- og analyseopgaver og skabe bedre overblik og beslutningsgrundlag gennem eksisterende data.
AI og Microsoft 365
Understøtte det tekniske setup omkring Microsoft 365 og Microsoft 365 Copilot.
Identificere, afprøve og prioritere konkrete anvendelser af Copilot og AI, der kan effektivisere interne arbejdsgange, med blik for adgangsstyring, databeskyttelse og governance.
Følge ændringer og nye funktioner i Microsoft 365 og Copilot samt vurdere deres muligheder og konsekvenser for Letpension.
IT- og leverandørstyring
Være Letpensions primære kontaktpunkt til vores eksterne IT-leverandør.
Koordinere og følge op på IT-relaterede opgaver, ændringer og leverancer.
Deltage i leverandørmøder og sikre opfølgning på aftaler og beslutninger.
Sikre dokumentation og overblik over leverandørleverancer samt håndtere vigtige IT-administrative opgaver og bestillinger.
Der er som udgangspunkt tale om et fuldtidsjob på 37 timer.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi er mere interesserede i at få en person med relevant erfaring og et godt drive.
Vi forestiller os, at du har minimum 5 års relevant erfaring og trives i krydsfeltet mellem forretning, IT og digitalisering. Du er nysgerrig på nye muligheder og god til at se, hvor teknologi kan gøre arbejdsgange enklere og løse konkrete behov.
Vi lægger vægt på, at du:
Har praktisk erfaring med Microsoft 365 og interesse for at udvikle løsninger med Power Platform og Power Automate.
Kan skabe overblik og arbejder struktureret.
Har gode analytiske evner og interesse for data, rapportering og Power BI.
Er nysgerrig på AI og Copilot og har lyst til at arbejde praktisk med teknisk opsætning, nye anvendelsesmuligheder og sikker implementering.
Trives i en rolle med mange kontaktflader.
Kan kommunikere med både forretning, leverandører og tekniske specialister.
Kan bistå og hjælpe dine kolleger i Letpension, når de har IT-relaterede spørgsmål.
Hvem er Letpension?
Letpensions mission er at dække pengeinstitutternes kunders behov for pensionsopsparing og forsikringer mod sygdom og død. Vi er ejet af 12 pengeinstitutter og PFA Pension.
Under selvstændigt brand formidler Letpension pensions- og forsikringsløsninger leveret af PFA, og vi samarbejder tæt med både pengeinstitutter og PFA. PFA varetager udviklingen af de centrale pensionssystemer, mens vi hos Letpension har fokus på at forbedre vores egne digitale arbejdsgange.
Vi er p.t. 16 medarbejdere fordelt på tre teams: Salg & Uddannelse, Kommerciel Udvikling & Kommunikation samt Support & Compliance – se dine kommende kolleger.
Kulturen i Letpension
Vi er en lille organisation med korte beslutningsveje og stor handlekraft. Det betyder, at du får mulighed for at præge både din egen rolle og udviklingen af forretningen.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af teams og hjælper hinanden, når der er brug for det. Du får desuden mulighed for faglig sparring gennem samarbejdet med PFA og vores IT-leverandør. Faglighed fylder meget hos os, men det samme gør samarbejde, ordentlighed og en uformel omgangstone.
I Letpension er vores kultur forankret i et fælles værdigrundlag med værdierne: Tillid, Professionel, Ansvar og Fællesskab.
Vi tror på frihed under ansvar. Derfor har du stor indflydelse på, hvordan du planlægger din hverdag, så længe opgaverne bliver løst, og samarbejdet fungerer.
Det tilbyder vi
Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension, omfattende forsikringspakke, herunder sundhedsforsikring og tandforsikring, samt fri telefon og betalt internet.
Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse.
Mulighed for hjemmearbejdsplads med møbler og IT-udstyr.
Kantineordning, frugtordning og mulighed for take away.
Gratis og gode parkeringsforhold for både bil og cykel.
Kontor lige ved Nordhavn Metro og S-tog.
Vil du høre mere om stillingen?
Du er meget velkommen til at kontakte Joanna Eskildsen fra iHeadHunt på je@iheadhunt.dk eller telefon 91 87 00 82 for en uforpligtende snak.
- Location
- Letpension - 2100 Østerbro - Copenhagen